Sådan fjerner og monterer du covers til din PS5-konsol

Find ud af, hvordan du skifter covers på din PlayStation®5-konsol.

Fjern covers, når du installerer en M.2 SSD, tilslutter et diskdrev, eller når du udskifter covers.

Sikkerhed

Læs følgende sikkerhedsforanstaltninger, før coverne fjernes eller monteres.

Advarsel

  • Opbevares utilgængeligt for små børn. Små børn kan sluge små dele, som kan forårsage skader. 
  • Når du har slukket for PS5®-konsollen og taget strømledning og kabler ud af stikkontakten, skal du vente, indtil konsollen er kølet af, før du fjerner og monterer covers. Hovedenheden på PS5-konsollen kan stadig være varm umiddelbart efter brug, og fortsat håndtering af konsollen kan forårsage forbrændinger. 
  • Pas på ikke at klemme fingrene i mellemrummene mellem delene, og pas på ikke at beskadige hænder og fingre på hjørnet af delene. 
  • Når du tænder for konsollen, skal du sørge for, at alle covers er monteret korrekt. Hvis alle covers ikke er monteret korrekt, kan det medføre, at hovedenheden overophedes.

Sådan fjerner og udskifter du covers på PS5-konsollen

Først skal du kontrollere modelnummeret på din PS5®-konsol.

Vælg din PS5-konsolmodel på listen nedenfor for at få instruktioner.

Anbring konsollen på et blødt klæde, der er spredt ud over en flad overflade, før du fjerner eller monterer covers.

Hvert cover har forskellige former. For at sikre at du fastgør coveret korrekt, skal du bruge mærkerne på indersiden af coveret som guide.

Alle covers kan afmonteres og fastgøres på samme måde.

  1. Gå til kontrolcenteret, og vælg Tænd/sluk > Sluk for PS5.
    Skærmen bliver tom, strømindikatoren blinker hvidt og slukker derefter. 
  2. Fjern strømledningen og kablerne, og vent derefter på, at PS5-konsollen køler ned.
    Hovedenheden på din konsol er varm umiddelbart efter brug. 
  3. Placer konsollen med bunden opad og forsiden mod dig, og fjern derefter fødderne. 
  4. Fjern coveret.
    Løft coveret en smule væk fra konsollen for at frigøre klemmerne, og fjern det.
  1. Fastgør coveret.
    Flugt coverets klemmer med de tilsvarende huller på konsollen, og tryk det ind, indtil du hører et "klik".
  1. Monter fødderne, tilslut strømledning og kabler, og tænd derefter for strømmen.

Fjern topcoveret

Topcoveret på PS5-konsollen har et PlayStation-logo. 

  1. Gå til kontrolcenteret, og vælg Tænd/sluk > Sluk for PS5.
    Skærmen bliver tom, strømindikatoren blinker hvidt og slukker derefter.
  2. Fjern strømledningen og kablerne, og vent derefter på, at PS5-konsollen køler ned.
    Hovedenheden på din konsol er varm umiddelbart efter brug.
  3. Fjern standeren.
  4. Placer din PS5-konsol, så PS-logoet vender opad, og tænd/sluk-knappen vender væk fra dig. 
  5. Tag fat i nederste venstre hjørne af coveret, og fjern det ved at trække lidt op og til højre.
    Coveret kan løftes væk.
  1. Fastgør det nye topcover ved at skubbe det på fra højre mod venstre.
    Du vil høre et klik, når coveret er fastgjort.
  1. Tilslut strømledningen, kablerne og standeren, og tænd for strømmen.
    Du kan også montere et nyt bundcover ved at følge nedenstående trin.

Fjern bundcoveret

Bundcoveret på PS5-konsollen har ikke et PlayStation-logo.

  1. Gå til kontrolcenteret, og vælg Tænd/sluk Sluk for PS5.
    Skærmen bliver tom, strømindikatoren blinker hvidt og slukker derefter.
  2. Fjern strømledningen og kablerne, og vent derefter på, at PS5-konsollen køler ned.
    Hovedenheden på din konsol er varm umiddelbart efter brug.
  3. Fjern standeren.
  4. Placer din PS5-konsol, så PlayStation-logoet vender nedad, og tænd/sluk-knappen vender mod dig.
  5. Tag fat i øverste venstre hjørne af coveret, og fjern det ved at trække lidt op og til højre.
    Coveret kan løftes væk.
  1. Fastgør det nye bundcover ved at skubbe det på fra højre mod venstre.
    Du vil høre et klik, når coveret er fastgjort.
  1. Tilslut strømledningen, kablerne og basen, og tænd for strømmen.

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister