Guider og artikler

Sådan skaber du det ultimative PS5-setup

Vores nyttige guide samler alt det, du skal vide, for at kunne bygge et enestående gaming-setup med alt fra de bedste fjernsyn og lydsystemer til genialt ekstraudstyr.

Fjernsyn og lydsystemer

Del I: Lyd og billede

To ting er afgørende for ethvert gaming-setup: bjergtagende grafik og gåsehudsfremkaldende lyd. Hvis disse to elementer sidder lige i skabet, vil det gavne alt andet.

Fjernsyn

Kig ordentligt på dit gamingrum. Du skal vælge et fjernsyn, der passer godt ind. Jo større afstande du har mulighed for, desto større skærm har du plads til. Snup et målebånd og find ud af, hvilken størrelse passer bedst til dig – du kan finde en god guide her.

Ultimativ fordybelse

BRAVIA 9

En 4K BRAVIA-model med seriens hidtil største lysstyrke og udvidet farvevolumen, der sørger for levende billeder i mættede farver selv ved høj lystæthed, så du kan opleve billederne præcis, som de var tiltænkt. Auto HDR Tone Mapping optimerer HDR-indstillingerne med det samme under den første opsætning af PS5®-konsollen. Auto Genre Picture Mode indstiller fjernsynet til Game Mode for at minimere forsinkelser og optimere responsiviteten. 

Størrelser: 165 cm (65")*, 189 cm (75"), 215 cm (85")

*65" model kan ikke fås i EU.

Lydlandskaber i 3D

BRAVIA 7

Fjernsynet er skabt til at levere lyse, banebrydende billeder og filmisk lyd, der garanterer store spiløjeblikke. Ekstrem lysstyrke og forbløffende kontrast er med til at skabe medrivende billeder, mens to kraftfulde højttalere på hver sin side af skærmen giver en klar lyd. 3D Surround Upscaling skaber en virtuel surroundlyd fra oven og fra siderne udelukkende ved brug af fjernsynets højttalere, som fører dig dybere ind i dine foretrukne spilverdener.

Størrelser: 139 cm (55")*, 164 cm (65"), 189 cm (75"), 215 cm (85")

Slank og smart

BRAVIA 8

Det er nemt at finde plads til BRAVIA 8 med det elegante og slanke design, der passer ind i ethvert rum. Den intense gengivelse af sort og de bjergtagende detaljer i OLED giver en fabelagtig tekstur og realisme til billedet, mens aktuatorer bag skærmen vibrerer og forvandler den til en højttaler, der udsender klar og medrivende lyd fra midten. BRAVIA 8 indeholder samme udvalg af spilforbedrende funktioner som andre BRAVIA-modeller og løfter din PlayStation 5-konsol til nye højder.

Størrelser: 139 cm (55")*, 164 cm (65"), 195 cm (77")

Lydsystemer

Ligesom ved dit valg af fjernsyn, skal du igen overveje rummet, din konsol står i. Et komplet surroundanlæg leverer fænomenal lyd, men kræver ekstra plads og opsætning. Soundbars har ikke samme alsidighed, men leverer gode resultater i et mindre og mere kompakt format. Headsets, derimod, er perfekte til en intim oplevelse i delerum.

Ultimativ auditiv fordybelse

BRAVIA Theatre Bar 9

BRAVIA Theatre Bar 9 kombinerer fysiske og fantomhøjttalere og bruger 360 Spatial Sound Mapping til at skabe en bredere og mere medrivende surroundlyd. Bar 9 indeholder en ny tovejs-højttaler med ekstra diskantenheder foran og i midten, indbyggede quadwoofers og passive radiatorer, der sørger for en imponerende bas samt sidehøjttalere, beam-diskantenheder og upfiring-højttalere, der giver en omsluttende lydoplevelse.

*Produktets tilgængelighed varierer efter lande/regioner. 

Lyd til et større publikum

Bravia Theatre Bar 8

Skab en medrivende og stemningsfyldt lydoplevelse med BRAVIA Theatre Bar 8's 360 Spatial Sound Mapping-teknologi og 11 højttalerenheder. En ny tovejs-højttaler giver bredere surroundlyd, der understøttes af en indbygget quadwoofer, sidehøjttalere og upfiring-højttalere.

*Produktets tilgængelighed varierer efter lande/regioner. 

Komfort og fordybelse

Trådløst PULSE Elite™-headset

Få ekstraordinær, virkelighedstro lyd i dine yndlingsspil med planmagnetiske drivere, og hør enhver detalje med en tabsfri og lynende hurtig trådløs forbindelse med PlayStation Link™.

  • Den praktiske, udtrækkelige mikrofon og AI-forstærkede støjreduktion sørger for krystalklar stemmeoptagelse.
  • Vær altid klar til at fordybe dig i dine yndlingsspil med op til 30 timers batteritid og en opladerkrog.
  • Opret sideløbende forbindelse til din PS5-konsol via PlayStation Link og til en mobilenhed via Bluetooth.

Transportabelt design

Trådløse PULSE Explore™-earbuds

Oplev en ny æra med gaming-lyd i hjemmet og på farten med de trådløse PULSE Explore-earbuds. Oplev livagtig spillyd med planmagnetiske drivere og PlayStation Link, hvis lynende hurtige trådløs teknologi har ultralav latenstid i et transportabelt earbuddesign.

  • Bliv i spillet i op til 5 timer og op til 10 timer med det inkluderede ladeetui.
  • Få krystalklar stemmeoptagelser i din gruppechat via to skjulte, integrerede mikrofoner og AI-forstærket støjreduktion.
  • Hør lyden fra et PlayStation Link- og en bluetooth-enhed samtidig for at blive i spillet og tage opkald eller høre musik fra en mobilenhed.

Fantastisk køb

HT-S100F

S100F har en slank profil og passer nemt ind i enhver indretning. Den byder på forbedret lydkvalitet via en tokanals-soundbar med en Bass Reflex-højttaler. S-Force Front Surround-teknologien efterligner lydfelterne i biografer for at skabe en detaljeret lyd, der fylder hele rummet.

*Produktets tilgængelighed varierer efter lande/regioner. 

Projektorer

Hvis du har plads, penge og ambitioner, kan du altid tage skridtet videre. Hvorfor ikke investere i en projektor og gøre din næste spilsession til en bjergtagende biografoplevelse?

En ægte HDR-oplevelse

VPL-XW7000ES

Den kompakte og stilfulde VPL-XW7000ES passer problemløst ind i en moderne bolig. Denne HDR-laserprojekter med lokalt 4K indeholder en holdbar laserlyskilde, som leverer en imponerende lysstyrke på 3.200 lumen – rigeligt til levende, krystalklare billeder selv i lyse stuer, hjemmebiografer og medierum.

4K-underholdning

VPL-XW5000ES

Bring ægte 4K HDR-underholdning ind i dit hjem med VPL-XW5000ES – en laserprojektor med lokalt 4K og lysstyrke på 2.000 lumen i et kompakt og prisvenligt design. Vores nyudviklede teknologier, inklusive den helt nye SXRD-panel i 4K, leverer et bredt dynamikområde, høj opløsning og levende farver, selv hvis du er i et lyst rum. 

FAQ

Fjernsynets størrelse bestemmes ud fra afstanden mellem skærmens to modsatrettede hjørner og inkluderer ikke fjernsynets ramme. En skærm på 65" måler for eksempel præcist 65" (165 cm) fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne på skærmen.

Traditionelle fladskærme har et begrænset udvalg af farver og lysstyrkeniveauer, hvilket betyder, at de ikke altid kan gengive de præcise farver og nuancer fra den virkelige verden. Højt dynamikområde (HDR) er en særlig teknologi, der skaber et meget bredere område med farver og lysniveauer i et billede, hvilket forbedrer kontrasten mellem farver og områder med lys og mørke for at skabe et mere realistisk billede.

Spatial Sound Mapping er en særlig teknologi, som simulerer lydens retning i et indendørs rum. Det kan implementeres på en række måder, men i princippet bruges de interne mikrofoner og rumlig lyddata til at skabe indtrykket af "fantomlydkilder" i rummet, hvilket får det til at lyde som om, lyden kommer fra mange forskellige retninger, selvom den kun kommer fra et lille antal højttalere.

Selvom det er et meget indviklet spørgsmål at besvare, er den mest simple forklaring, at pixlerne på en OLED-skærm udstråler deres eget lys, mens pixels på en LCD-skærm (som inkluderer LED-skærme)enten er baggrundsbelyst eller oplyses fra kanten og lyser altså ikke på egen hånd.

Forskellen fra seerens synspunkt er, at OLEDs plejer at levere bedre kontraster og seervinkler, mens LCD-skærme overordnet set er lysere, hvilket betyder, at de er nemmere at aflæse i lyse rum, og farverne er bedre ved højere lysstyrke. 

Dette er et meget generaliseret overblik – producenter har alle slags særlige teknologier, som skaber stor variation i skærmenes endelige ydelse, så det er altid en god idé at gennemgå det enkelte fjernsyns specifikationer grundigt inden et køb.

Sammenlignet med LCD-paneler, som bruger LED-dioder i standardstørrelse, kan paneler, der anvender mini-LED'er (der, som navnet antyder, er mindre end LED-dioder), give en forbedret kontrast og dybere, mere intens gengivelse af sort.

Controllere

Del II: Tag styringen

Når du først har fået styr på den perfekte oplevelse af lyd og billede, er næste skridt at overveje, hvordan du bliver forbundet til det, der sker på skærmen.

Trådløse controllere

Intet setup er fuldendt uden en trådløs controller. Det kan være, du ønsker ekstra fordybelse med den trådløse DualSense™-controller, vil tilpasse din spiloplevelse med den trådløse DualSense Edge™-controller eller søger øget tilgængelighed med den alsidige Access™-controller. 

Heighten your senses™

Trådløs DualSense-controller

Hvis du ejer en PlayStation 5-konsol, ejer du allerede en trådløs DualSense-controller. Men hvis du vil spille en omgang multiplayerspil i sofaen, får du brug for et par ekstra controllere, så du kan spille sammen med eller mod dine nære og kære.

Optimér Dit Gameplay

Trådløs DualSense Edge-controller

Hvis du vil forbedre din spiloplevelse eller få overtaget mod dine modstandere online, skal du finde en controller, der er bygget til at levere spilydelse på allerhøjeste niveau.

  • Fremstil din egen unikke controller med programmerbare bagsideknapper, justerbar aftrækkerlængde og udskiftelige hætter til pindene.
  • Tilpas din oplevelse ved at skifte mellem profiler, der husker dit personlige knappeinput, din pindfølsomhed og dine dødzonepræferencer.
  • Oplev haptisk feedback, adaptive aftrækkere og vores velkendte controller-komfort.*

*Haptisk feedback og adaptive aftrækkere er tilgængelige, når det understøttes i spillet.

Tilpasset spil

Access-controller

Dette alsidige controller-sæt er designet i tæt samarbejde med tilgængeligheds-fællesskabet og er tilpasset en lang række behov, så spillere med handicap lettere kan spille længere.

  • Du kan tilpasse placeringen af knapper, så den passer til din bevægelsesfrihed, og du kan skifte mellem de medfølgende hætter til pindene, indtil du finder den form og overflade, der passer til dig. 
  • Placér controlleren, så det er mest komfortabelt for dig at spille: med enhver orientering inden for 360°, på forskellige flade overflader, en kørestolsbakke eller fastgjort til en AMPS-holder1.
  • Brug op til to Access-controllere sammen som én virtuel controller, eller kombinér en eller to Access-controllere med en trådløs DualSense- eller DualSense Edge-controller for at få adgang til deres særlige funktioner2 i dit setup.

1AMPS er en industristandard for et skruemønster til montering, så enheder kan monteres på udstyr, også i forhold til tilgængelighed.

2Haptisk feedback, adaptive aftrækkere, bevægelsessensor og touchpad-swipe er tilgængeligt, når det understøttes af spillet.

Specialistcontrollere

For at skabe den ultimative indlevelse kan nogle spil forbedres med en controller, der er skræddersyet til oplevelsen. Uanset om du kører om kap på verdens største racerbaner eller prøver at vække arkadestemningen til live derhjemme, vil disse specialistcontrollere løfte din spiloplevelse til nye højder.

Joysticks

Giv dine simulator-flyspil realistisk styring og øget fordybelse.

Ægte simulation

T.Flight Hotas 4

Drag mod himlen, og flyv med fuld kontrol takket være det reaktionsstærke gashåndtag i naturlig størrelse, det dobbelte rorsystem og de fuldt justerbare knapper i dette officielt licenserede flysimulatorjoystick fra Thrustmaster.

Racingrat

Føl dig endnu bedre forbundet til vejene med et officielt licenseret racerrat – kan fås fra et udvalg af nyskabende racersimulator-mærker.

Logitech Pro Racing Wheel

Logitech G923

Fanatec GT-DD

Thrustmaster T300

Thrustmaster T248

Hori Racing Wheel Apex

Arkade-kamppinde        

Få overtaget i ringen, og udfør perfekte kombinationer med en af disse officielt licenserede kamppinde.

Victrix Pro FS

Razer Kitsune

Hori Fighting Stick α (alpha)

Victrix Pro FS 12

Qanba Titan

Nacon Daija

FAQ

Den haptiske feedback i den trådløse DualSense-controller er en banebrydende teknologi, der giver controllerne mulighed for at producere et stort, nuanceret og vildt varieret udvalg af effekter, som kan mærkes, mens man holder på enheden. 

Disse effekter fremmer fordybelsen og simulerer alt fra bildækket, der skrider ud på en grusvej til bløde regndråber, der falder på en rumdragt. 

Fire. Du kan synkronisere op til fire DualSense-controllere med den samme PlayStation 5-konsol og i spil med lokalt multiplayerspil, kan du og op til tre andre spillere spille samtidigt.

Den trådløse DualSense-controller er officielt udkommet i ti farver1: Classic White, Midnight Black, Cosmic Red, Starlight Blue, Nova Pink, Galactic Purple, Grey Camouflage, Cobalt Blue, Volcanic Red og Sterling Silver.

1Gældende fra og med maj 2024

Det vil nogle påstå. En stor fordel er, at et racerrat har et større bevægelsesområde end en controller-pind, hvilket betyder, at det bliver nemmere at foretage mindre justeringer. 

Men det betyder også, at det kræver mere at foretage større justeringer, da det kræver større bevægelser. En ting er dog sikkert: det er langt mere realistisk at spille racerspil med et racerrat som controller!

Spil og ekstra indhold

Del III: Optimering af din opsætning

Din PlayStation 5-konsol er tilsluttet dit system, og det hele lyder fantastisk og ser fremragende ud. Nu skal du eliminere alle distraktioner og optimere for nemhedens og bekvemmelighedens skyld.

Et omfattende bibliotek

Verdens bedste gaming-setup er intet værd uden en masse spil. For at få den ultimative spiloplevelse skal du have et stort bibliotek lige ved hånden og så få forhindringer mellem dig og dine yndlingsspil.

PlayStation Plus Extra

Tilmeld dig PlayStation Plus Extra for at få øjeblikkelig adgang til et spilkatalog med over 400 spil, inklusive store blockbusters som Ghost of Tsushima og Marvel's Avengers og kritikerroste indiehits som Hollow Knight og Dead Cells. Du kan gå på opdagelse i udvalget, downloade og spille, så snart du tilmelder dig.

PlayStation Plus Premium

Hvis du vil gå et skridt videre, kan du tilmelde dig PlayStation Plus Premium og få adgang til alle de fantastiske spil i PlayStation Plus Extra-kataloget samt et udvalg af ikoniske klassikere fra PlayStations 25 år i spilbranchen, inklusive hits som Tekken 2, Jak & Daxter, Fallout New Vegas og flere.

Ekstra lagerplads

Gem endnu flere spil, videoklip og skærmbilleder med ekstra intern og ekstern lagerplads.

Ekstra plads til PS5-blockbusterspil

WD_BLACK SN850P NVMe SSD

Hvis du ønsker at føje mere lynhurtigt lagerplads til din PS5-konsol, så er den officielt licenserede Western Digital SN850P SSD-serie det perfekte valg. 

Den er bygget til at kunne håndtere de lynende hurtige indlæsningskrav på PS5-konsollen, og SN850P udvider det interne lager med op til 4 TB. Den er nem at installere takket være dens alt-i-én kølelegeme-design, og du kan spille PS5- og PS4-spil direkte fra SSD.

Et hjem til alle dine foretrukne PS4-spil

Seagate Game Drive

Når der er så mange spil til rådighed, skal man også have plads til dem alle. Seagates officielt licenserede Game Drive til PS4- og PS5-konsoller tilbyder en transportabel og lettilgængelig løsning med pladsmuligheder på 2 og 5 TB – nok til en masse spil – og kan nemt flyttes mellem dine PS4- og PS5-konsoller. 

Du kan gemme og spille PS4-spil direkte fra lagerenheden og lagre dine PS5-spil, hvis du har brug for at frigøre plads på din interne SSD, og flytte dem tilbage på konsollen, når du gerne vil spille dem igen.

Prikken over i'et

Optimér dit gamingområde med et udvalg af særligt ekstraudstyr, der er designet til at gøre din spiloplevelse mere bekvem og give dig flere muligheder for at udtrykke din stil på.

Klappet og klart

Opladningsstation til DualSense

DualSense-opladningsstationen er ikke bare en stilfuld holder til din DualSense-controller, når du ikke spiller. Den sørger for, at dine controllere er opladt og klar til brug. 

Der er plads til to controllere, enten DualSense- eller DualSense Edge-controllere, så du altid har en ekstra opladt, hvis en ven kigger forbi. Og så kan den tilsluttes direkte, hvilket frigør USB-porte på din PS5-konsol.

Klar til optagelse

HD-kamera

Hvis du nogensinde har overvejet at dele spilsessioner med dine venner* eller streame dine spileventyr online*, ville et HD-kamera være den oplagte tilføjelse til dit setup. 

Dette stilfulde kamera, der er nemt at opsætte, kan stilles ovenpå eller under dit fjernsyn og optager i fuld HD med indbyggede udklipningsfunktioner, der kan fjerne baggrunden og placere dig centralt i din spiloplevelse.

*Internet og konto til PlayStation™ Network er påkrævet.

Afslapningstid

Universel fjernbetjening

På PlayStation 5 kan du streame en hel masse fantastisk underholdning fra et bredt udvalg af tjenester1, afhængig af hvor du er i verden2.

Den universelle fjernbetjening til PS5-konsoller er den perfekte fælle, når du skal slappe af efter en udfordrende spilsession og inkluderer volumenknapper, der er integrerbare med kompatible fjernsyn, traditionelle spole-, pause- og afspilningsknapper til en problemfri seeroplevelse og særlige knapper til populære tjenester som Spotify og Netflix. 

1Streamingtjenester kan kræve betalt abonnement og er muligvis ikke tilgængelige i alle lande.
2
Internet og konto til PlayStation™ Network er påkrævet. Kontohavere skal være 7+, under 18 år skal der indhentes forældresamtykke. Alle vilkår er gældende: playstation.com/PSNTerms

Tilslut og tag styringen

PlayStation App

Bevar forbindelsen til dit gaming-setup, selv når du ikke er hjemme. Med PlayStation App til Android og iOS kan du:

  • Finde dine venner på PlayStation Network, sende beskeder, starte og deltage i chatgrupper og arrangere spilsessioner.
  • Gennemse PlayStation Store og føj nye køb til din downloadliste, så de er klar, når du er. 
  • Log ind, start spil og fjernadministrer dit interne konsollager* via din smartphone.

‎*Funktionen er understøttet, når konsollen er i pausetilstand.‎

Spil med PS Remote Play

Spil dine foretrukne spil på PS5-konsoller, sæt spillet på pause, og skift til en anden kompatibel enhed uden at være afhængig af dit fjernsyn.

Spil på din PS5-konsol over dit wi-fi derhjemme med styring i konsolkvalitet og en flot indbygget skærm på 8" med PlayStation Portal Remote Player*.

PlayStation Portal Remote Player kan streame kompatible spil, der er installeret på din PS5-konsol. PlayStation Portal Remote Player kræver bredbåndsinternet via WiFi med mindst 5 Mbps. For den bedste spiloplevelse anbefales en højhastighedsforbindelse på mindst 15 Mbps. Kvaliteten og forbindelsen i din spiloplevelse kan variere afhængigt af dine netværksomgivelser. En PS5-konsol og konto til PlayStation Network er påkrævet. PS5-konsollen skal være forbundet til internettet, være tændt eller være i pausetilstand, og den skal være parret med din PlayStation Portal Remote Player.

FAQ

SSD eller "Solid State Drive" er en moderne digital lagerløsning, som er betydeligt hurtigere og mere sofistikeret end en traditionel harddiskdrive (HDD).

Hvor HDD'er bruger lag af snurrende "plader" til at opbevare data, bruger en SSD-drive en slags flashhukommelse i fast form til at opbevare data. Den største fordel er, at der ikke er så mange dele i bevægelse, hvilket betyder, at SSD er hurtigere, mindre larmende og mere pålidelig end ældre teknikker.  

PS5-konsolcoveren – den hvide facade på PS5'en – er designet til at være nem at udskifte, og det kræver kun et par enkle trin at fjerne og erstatte den med den farve, du ønsker. Du kan finde en trin for trin-vejledning lige her.

Den maksimale lagerkapacitet til eksterne harddrives på PS5 er 8 TB – nok plads til bogstavelig talt hundredvis af spil. Du kan finde flere oplysninger om den eksterne USB-lager lige her.